Om projektet:
Vi lever og arbejder i et VUCA-miljø: Volatilt, usikkert, komplekst, tvetydigt (Bennis, Nanus, 1987), hvor konstante ændringer og konkurrence er standarden. Mange virksomheder ser innovation som et middel til at håndtere VUCA-elementerne. Derfor søger de efter medarbejdere, der er kreative, robuste og innovative problemløsere. Aktører på både arbejdsmarkedet og uddannelsesområdet vil blive konfronteret med usikkerhed, f.eks. afledt af kriser som Covid19, men netop evnen til at håndtere usikkerhed på en produktiv måde er afgørende for medarbejdere, virksomhederne, de arbejder i, de undervisere, der uddanner dem og for samfundet, de bidrager til. Der er brug for forandrings-skabere. Tidligere undersøgelser viser, at mange videregående uddannelser mangler viden, færdigheder og værktøjer til at støtte deres studerende i at udvikle deres evner til at håndtere usikkerhed på en positiv, generativ og produktiv måde. Dette på trods af, at mange højere uddannelsesinstitutioner i stigende grad fokuserer på at uddanne studerende til at reflektere over sig selv som professionelle. Hvis ikke usikkerhed integreres i læringsprocesserne som en del af de studerendes faglige og personlige udvikling, kan håndtering af et VUCA-miljø føre til stress, angst og sårbarhed og dermed hæmme de studerendes growth mindset (Dweck, 2016) og generelle employability.
Derfor er formålet med PUNC-projekt at udfylde kompetencegabet i forhold til at håndtere usikkerhed produktivt og professionalisere undervisere, så de studerende kan udvikle deres Professional UNcertainty Competences.