Hop til indhold

AI-But why?

AI-But why? – et casestudie der ønsker at sætte fokus på hvorfor, hvordan og hvorledes vi kan gøre brug af AI i hverdagens praksis.

Projektet sigter mod at udforske og dokumentere anvendelsen og implementeringsprocessen af kunstig intelligens (AI) i store virksomheder. Målet er at skabe en dybdegående indsigt i de praktiske aspekter af AI-integration, som kan bruges til at udvikle ressourcer for små og mellemstore virksomheder (SMV’er), herunder workshops, etableringer af AI netværk og rådgivning/vejledning.  

Store virksomheder har ofte flere ressourcer og en mere avanceret tilgang til implementering af AI. Ved at studere disse virksomheders erfaringer kan vi identificere Best Practices og skabe en indsigt i de eventuelle hverdagsudfordringer, som muligvis kan opstå.     

Projektets relevans ligger i dets potentiale til at fremme forståelsen og anvendelsen af AI blandt SMV’er, som udgør en væsentlig del af økonomien. AI-teknologien er en katalysator for innovation og kan hjælpe SMV’er med at konkurrere på et globalt marked. Ved at forstå, hvordan store virksomheder med succes implementerer AI, kan SMV’er lære at anvende disse teknologier til at forbedre deres egne processer og produkter.  

Digitalisering er afgørende for virksomheders overlevelse og vækst og dette projekt vil kunne hjælpe SMV’er på vej med de nødvendige værktøjer og viden. AI kan også påvirke jobfunktionerne og skabe nye roller og dette projekt vil bidrage til at forbedrede SMV’erne på disse ændringer. 

Ved at dele viden og ressourcer gennem workshops, podcasts og netværksmøder vil projektet være med til at demokratisere adgangen til AI-teknologien, så den ikke kun er forbeholdt store virksomheder med omfattende ressourcer

Vælg et tema eller søg efter projekter