Hop til indhold

Bæredygtig udvikling i landinspektør- og landmålingsbranchen:

Fra formelle strategier til bæredygtighed i praksis

Forundersøgelsens formål: Vi ønsker at afdække, hvordan bæredygtighedsrapportering i landinspektør- og landmålingsbranchen er blevet påbegyndt. Branchen består af små- og mellemstore virksomheder (SMV), hvor der qua deres størrelse på nuværende tidspunkt ikke stilles lovkrav ift. bæredygtighedsrapportering. Landinspektør- og landmålingsvirksomheder indgår dog i større virksomheders værdikæder i byggebranchen, og påvirkes derfor af deres krav om bæredygtighedsrapportering.

I fremtiden påtænkes desuden en frivillig bæredygtighedsrapportering for de SMV’er, der ikke er direkte omfattet af lovkravet. Den frivillige ordning medfører derigennem også en selekteringsproces ift. at opnå samarbejde med de større aktører i byggebranchen og byplanlægning i Danmark, som skal rapportere deres økonomiske aktiviteter ift. bæredygtighed (Virksomhedsguiden, 2024). På baggrund af denne problematik finder vi det interessant at undersøge, hvorledes bæredygtighed bliver implementeret i landinspektør- og landmålingsbranchens SMV’er, herunder undersøge forholdet mellem formelle bæredygtighedsstrategier og den organisatoriske praksis.

Indenfor rammerne af denne forundersøgelse har vi valgt at afgrænse undersøgelsen til at omhandle et multicase-studie med tre relevante SMV’er, hvor der indgår interviews med to ansatte fra hver virksomhed. Der er således tale om tilsyneladende og kontekstbestemte generaliseringer mhp. at bedre forstå problematikken og skabe grundlag for en videre forskning.

Vælg et tema eller søg efter projekter