Hop til indhold

Becoming a Generative AI User

Projektet undersøger softwareudvikleres forhold til generativ AI - fra de første skridt af nysgerrighed til fuldendt mestring.

I løbet af det seneste år er der for alvor sat skub i udviklingen og brugen af kunstig intelligens inden for en lang række brancher og jobs. Softwareudvikling er blevet nævnt som et af de områder, hvor kunstig intelligens forventes at have stort potentiale.  Et netop publiceret studie fra McKinsey (Deniz et al., 2023) viser at softwareudviklere kan gennemføre visse opgaver op til dobbelt så hurtigt som ellers med generativ AI. Særligt opgaver med lav kompleksitet såsom dokumentation og kodegenerering kan udføres med højere produktivitet. Derudover viser studiet af DX (developer experience) bliver bedre ved anvendelse af værktøjer baseret på generativ AI. 
 
Mængden af værktøjer baseret på kunstig intelligens som softwareudviklere kan benytte sig af, er stødt stigende. Det samme er diverse guidelines til udarbejdet til softwareudviklere i forhold til at få mest muligt udbytte af disse værktøjer i forhold til de forskellige discipliner (kodegenerering, dokumentation etc.). 
 
Der er dog stadigvæk mange softwareudviklere, som endnu ikke har tilegnet sig teknologien. Softwareudviklere bliver givetvis ikke erstattet af kunstig intelligens. Men en påstand kunne være at de bliver erstattet af softwareudviklere der kan anvende kunstig intelligens. 
 
Projektet undersøger systemudvikleres holdning til og brug af generativ AI teknologier. Projektet vil afdække, hvilke holdnings- og adfærdsændringer der leder frem til at systemudviklere begynder at anvende generativ AI som en del af deres professionelle praksis, hvordan softwareudviklere udvikler deres forståelse for og evner med teknologien og i sidste ende hvordan de får den til at skabe værdi i deres professionelle praksis. Det er projektets ambition at identificere de trin eller faser som softwareudviklere går igennem for i sidste ende at inkorporere teknologien er deres daglige professionelle praksis. 
 
Projektet er samtidigt et metodisk eksperiment der vil afprøve, om, hvor og i såfald hvordan generativ AI kan skabe værdi i forbindelse med aktiviteterne i et F&I-projekt herunder kodning af interviews, forslag til strukturering af vidensprodukt, idegenerering til videre arbejde osv.
Undersøgelsesspørgsmål: Hvilke faser skal en systemudvikler igennem for at blive professionel bruger af generativ AI? 
 
Alternativt undersøgelsesspørgsmål: Hvordan konstitueres de holdnings- og adfærdsændringer der leder frem til at systemudviklere anvender generativ AI som del af deres professionelle praksis?

Vælg et tema eller søg efter projekter