Design thinking med Siemens Wind Power

Med udgangspunkt i problemstilling fra Siemens ang. Safety instructions og Safety behaviour har projektet haft til formål at teste, hvorvidt forth-metoden kan anvendes i kortere forløb (1 uge), som stadig er værdiskabende, og som i højere grad kan være med til at få design thinking-tilgangen ud i erhvervslivet?

• Kan Design Thinking metoden ”Forth” anvendes på en ny måde og stadig skabe værdifulde idéer/løsninger?
• Kan vi udvikle brugbare løsninger til Siemens til trods for at det fagligt ligger langt fra vores kompetenceområder?
• Hvilken effekt har det på de studerende, at problemstillingen er bred og ikke nødvendigvis specifikt målrettet et konkret produkt/faglighed?
• Kan vi via et talentprogram give en gruppe studerende flere faciliterende kompetencer samt en bedre forståelse for design tænkning som tilgang?
• Hvilken effekt har det, at underviserne groft sagt kobles af processen ift. den konkrete indholdsskabelse?

– Kan Design Thinking metoden ”Forth” anvendes på en ny måde og stadig skabe værdifulde idéer/løsninger?
– Kan vi udvikle brugbare løsninger til Siemens til trods for at det fagligt ligger langt fra vores kompetenceområder?
– Hvilken effekt har det på de studerende, at problemstillingen er bred og ikke nødvendigvis specifikt målrettet et konkret produkt/faglighed?
– Kan vi via et talentprogram give en gruppe studerende flere faciliterende kompetencer samt en bedre forståelse for design tænkning som tilgang?
– Hvilken effekt har det, at underviserne groft sagt kobles af processen ift. den konkrete indholdsskabelse?

Evalueringsmetoder

• Spørgeskemaundersøgelse før og efter projektuge
• Videoevaluering med facilitatorer samt 2 timers mundtlig evalueringsworkshop
• Evalueringsmøde med Siemens
• Evaluering i underviserteamet

De 7 forskellige projektteams afleverede 7 unikke produkter til Siemens, der alle kunne implementeres i et produktionsmiljø, som efterspurgt. Siemnes har efterfølgende valgt at starte op med et af de foreslåede tiltag, hvilket bliver meget spændende at følge

Effekt af projektet i relation til formål

• Kan Design Thinking metoden ”Forth” anvendes på en ny måde og stadig skabe værdifulde idéer/løsninger?
  • I tilrettelæggelsen af programmet for projektet, har vi anvendt forth-metoden, som er én blandt flere design thinking metoder. Metoden består af 5 øer: Full Steam Ahead, Observe and Learn, Raise ideas, Test ideas og Homecoming. Forth metoden foreskriver et udviklingsforløb på mellem 12 – 20 uger. Vores projektprogram varede kun 1 uge. Oplevelsen i underviserteamet var, at det var intenst for de studerende, men at det samtidig pressede dem til at være fokuserede i deres arbejde, hvilket var positivt. Underviserteamet havde udviklet et meget deltaljeret program for ugen med skarpe deadlines. Dette ses i underviserteamet som en forudsætning for at kunne nedskalere processen til kun en uge. Samtidig var der i tilrettelæggelsen af processen stor fokus på tværfagligheden (en vigtig del af design thinking tilgangen), hvilket betød at mange forskellige mennesker ”forstyrrede” kerneteams’ undervejs, og dette komplicerede selvfølgelig processen yderligere, men på den gode måde. Facilitatorernes evalueringer lød overordnet set, at de faglige ”forstyrrelser” undervejs havde en positiv effekt i forhold til udviklingen af brugbare løsninger. For mere om processens værdi, se næste spørgsmål samt evaluering fra Siemens.

• Kan vi udvikle brugbare løsninger til Siemens til trods for det fagligt ligger langt fra vores kompetencerområder?
  • Alle 7 teams af studerende fik udviklet konkrete koncepter inden ugen var omme, som blev præsenteret for Siemens. Det var meget forskellige koncepter, og det afspejlede at de studerende havde formået at arbejde problemorienteret. Siemens er efterfølgende gået videre med ét af de syv koncepter – se evaluering fra Siemens. Det var oplevelsen i underviserteamet og på efterfølgende evalueringsmøde med Siemens, at Siemens ud over et konkret koncept også havde fået meget ud af bare at deltage i processen, og de medvirkende medarbejdere fik så at sige et fælles sprog omkring deres problemstilling.

• Hvilken effekt har det på de studerende, at problemstillingen er bred og ikke nødvendigvis specifikt målrettet et konkret produkt/faglighed?
  • De studerende var, jf. evalueringer, ikke udelukkende positive omkring den brede problemstilling. Det var en udfordring for dem og gav frustrationer undervejs i processen, fordi det afviger væsentligt fra, hvordan de er vant til at arbejde. I underviserteamet blev frustrationerne vurderet som en positiv ting i henhold til formålet om at arbejde mere problemorienteret (essensen af design thinking). Og konklusionen i underviserteamet var, at det til dato har været det projekt, hvor de studerende har forholdt sig længst i problemfasen (og ikke blot gået direkte til løsninger)

• Kan vi via et talentprogram give en gruppe studerende flere faciliterende kompetencer samt en bedre forståelse for design tænkning som tilgang?
  • Videoevalueringer samt afleveringer i forbindelse med talentprogrammet afdækker, at forløbet har givet de deltagende studerende reelle faciliteringskompetencer, og de har i den grad fået øjnene op for, hvad der adskiller facilitering fra projektledelse. De deltagende studerende har desuden fået en forståelse for, hvordan forskellige metoder fungerer i praksis, herunder hvilke der er hensigtsmæssige at anvende i forskellige situationer.

• Hvilken effekt har det, at underviserne groft sagt kobles af processen ift. den konkrete indholdsskabelse?
  • Facilitatorerne havde i projektugen det fulde ansvar for processen og arbejdet i de forskellige teams. Underviserne bidrog kun i processen ved at afholde morgenmøder med facilitatorerne, og ved at deltage i plenumaktiviteter. Erfaringen i underviserteamet har været, at denne måde at strukturere processen på har haft en positiv afsmitning på motivationen blandt samtlige studerende. Dette i kombination med at Siemens var involveret flere gange i projektugen.

Evalueringsmetoder har været:
– Spørgeskemaundersøgelse før og efter projektuge
– Videoevaluering med facilitatorer samt 2 timers mundtlig evalueringsworkshop
– Evalueringsmøde med Siemens
– Evaluering i underviserteamet