For fremtiden – Digitaliseringens betydning for de erhverv og brancher, som Cphbusiness uddanner til

Målet med projektet er at undersøge fremtidige udviklingstendenser i en række af de erhverv og brancher, som Cphbusiness uddanner til. Der er i projektperioden særligt fokus på at undersøge de konsekvenser for forretningen og kompetencebehovet, som øget og forbedret digitalisering inden for de næste 2-5 år vil have for de udvalgte erhverv og brancher.

Den viden, som projektet genererer gennem kontakten med erhvervene skal, ved projektets afslutning, tilbageføres til erhvervene i form af anbefalinger, som erhvervene kan vælge at handle på.

Vi ser i dag eksempler på hvordan de etablerede industrier bliver udfordret af opstartsvirksomheder med innovative forretningsmodeller og som på kort tid vinder indpas i de respektive brancher. Det skaber et pres på mange brancher hvilket skaber et reelt behov for redskaber til at møde forandringer. Netop at ruste vore studerende til dette møde, er hvad Cphbusiness For Fremtiden søger at adressere.

Projektet har haft sit afsæt med Future Summit, konferencen i Forum i efteråret, der fungerede som opstart på projektet og gav erhvervsliv, undervisere og studerende et indblik i udviklingstendenser og eksponentielle teknologier. Summit var kickstart event for de efterfølgende aktiviteter i projekter: Future X-Lab, Future Camp og Future Explorer.

Alle aktiviteter der med forskellige metodikker, giver de deltagende virksomheder, studerende og undervisere inspiration i nye tendenser indenfor udvikling af disruptive teknologier, eksponentielle organisationer og start-ups miljøer.

Projektet Cphbusiness – For fremtiden er et strategisk projekt, der retter fokus på den udvikling, der i stadig højere grad præger vores samfund og verden. Teknologien blomstrer som aldrig før, og der sker på næsten daglig basis en bevægelse i nye forretningsmodeller og måder, der drives forretning på.

Etablerede industrier er blevet konfronteret og udkonkurreret af opstartsvirksomheder inden for ganske kort tid. Denne form for opgør med etablerede forretningsmodeller bliver kaldt “disruption”, og det skaber et pres og behov for at tage forandringsbølgen seriøst.

Hvad er disruption?

Disruption er radikal teknologisk innovation, der skaber et nyt marked eller ændrer/fortrænger et eksisterende marked. Udtrykket anvendes til at beskrive forretningsmodeller, der forbedrer et produkt eller en service på måder, som det eksisterende marked ikke forventer.

Et eksempel er Netflix, der med sin streaming-tjeneste har trængt etablerede filmudlejningsvirksomheder som Blockbuster ud af markedet. Tilsvarende udfordrer Airbnb den traditionelle hotelindustri med formidling af boligudlejning mellem private (DI, Oktober rapport 2015).

Nye teknologier og nye forretningsmodeller ændrer arbejdsmarked og erhvervsliv, som vi kender det i dag, og fordrer andre tilgange og kompetencer hos både den nuværende og kommende arbejdsstyrke. Dette har direkte betydning for måden, vi løser uddannelsesopgaven på, da både Cphbusiness som uddannelsesinstitution og akademiets studerende skal kunne navigere og tilpasse os det hastigt foranderlige samfund og erhvervsliv, som fremtiden tegner.

Disruption-tidsalderen er allerede godt i gang, og vi ser, hvordan der også inden for uddannelsessektoren begynder at ske nye bevægelser. Coop i Danmark er begyndt at uddanne deres egne medarbejdere uden om uddannelsessystemet. Den amerikanske virksomhed ”Udacity” går også uden om det etablerede uddannelsessystem med deres nanodegrees, der er et meget kort kompetencegivende uddannelsesforløb i forskellige fagområder, hvor de allerede inden kursusstart har en aftale med erhvervslivet om at aftage de studerende herfra. Singularity University har fravalgt alle former for akkreditering, men er på trods af dette allerede et stort og anerkendt ”universitet” på verdensplan. Deloitte er begyndt at ansætte uden om eksamensbeviser. Store virksomheder som Google udbyder i stigende grad kompetencegivende kurser. Spørgsmålet er, hvornår bliver et kursusbevis eller ’uddannelses’forløb fra Google, Coop, Singularity mere værd end Cphbusiness’ eksamensbeviser?

Gennem et agilt projektforløb ønskes det med Cphbusiness – For fremtiden at angribe problemstillingen om, hvordan Cphbusiness gennem rettidig omhu kan tilgå den disruption-bølge, der ses i øjeblikket. Evner Cphbusiness at disrupte den verden, som akademiet er en del af? Og i givet fald, hvordan?

• Hvis ja – hvordan kan Cphbusiness selv agere disruptiv?
• Hvis nej – hvad bør Cphbusiness så med fordel gøre?

Med Cphbusiness – For fremtiden ønskes det, med en fod i den verden, som Cphbusiness uddanner til, at demokratisere både eksisterende og ny viden inden for feltet ”Disruption og Disruptive Technologies” med henblik på at skabe eksperimenter, der kan udvikle og fremtidssikre vores studie- og læringsmiljøer.

Med afsæt i en treenighed mellem studerende, erhvervsliv og Cphbusiness skal projektet:

• give en dybere indsigt i feltet ”Disruption og Disruptive Technologies” og skabe indblik og forståelse for, hvilke nye tendenser og muligheder denne tidsalder åbner op for.
• igennem en agil fail-fast/pretotyping tilgang udvikle og afprøve eksperimenter, der tilsigter operationelt at få disruption ind i måden, hvorpå Cphbusiness løser uddannelsesopgaven.

Med ønsket om at uddanne til beskæftigelse skal projektet i samspil med de øvrige projekter i udviklingsprogram 2016 være med til at fastlægge, hvordan Cphbusiness kan sikre en kontinuerlig praksisbaseret udvikling med et klart erhvervsmæssigt sigte. Særligt har projektet en tæt kobling til udviklingsprojektet ”Ledelse af unge”, ”Nye uddannelsesmodeller og pædagogik”, men forventes også at have skæringer med projektet ”Fokus på entreprenørskab”.

Verden befinder os i en tidsalder, hvor det er nødvendigt at tænke kreativt og spørge sig selv, hvor man skal være mere åben, og hvad man kan gøre anderledes. Det eneste, der ikke virker, er at læne sig tilbage og håbe på, at udfordringen forsvinder. For det gør den ikke.

Projektet er bygget op om fra tre byggesten, som alle har et særskilt viden-fokus og består at forskellige projektaktiviteter. Aktiviteterne forløber simultant gennem projektforløbet og leverer dermed viden og resultater, der kan bruges på tværs af byggestenene. De hænger dermed ikke gensidigt sammen, men er alle med til at realisere projektets formål.

Konferencen den 6. oktober 2016 vil være projektets hovedleverance og vil gennem projektaktiviteternes agile tilgang blive udviklet løbende på baggrund af den viden og de resultater, som projektaktiviteterne afføder. Alle projektaktiviteter har samtidig til formål at sætte fokus på emnet ”Disruption og Disruptive technologies”, så konferencen ikke kommer til at fremstå som en enkeltstående event, men at der trækkes tråde til genstandsfeltet både før og efter til denne.

Projektets empiriindsamling udgøres primært af en undersøgelse, der sigter mod at opnå viden om de studerende og deres syn på det ideelle studieliv i fremtiden.

For at sikre en kvalificeret indsigt i problemstillingen vil undersøgelsens metodiske tilgang være bygget op omkring en metodetriangulering. Dataindsamlingen kan med afsæt i denne tilgang tegnes som et tre-trins forløb:

1. Kvalitative udviklingsworkshops (fokusgruppeinterviews)
2. Kvantitativ segmenteringsanalyse (spørgeskema)
3. Kvalitative interviews og kvantitativ kvalificering (onsite målinger)

Første trin udgøres af syv kvalitative udviklingsworkshops (6 programområder + én gruppe internationale studerende[1]), der afholdes med afsæt i fokusgruppemetodikken. De kvalitative udviklingsworkshop skal skabe indsigt i de studerende og deres syn på det ideelle studieliv i fremtiden, og kan dermed betragtes som en forundersøgelse af genstandsfeltet, der skal sikre, at alle relevante problemstillinger belyses. Alle syv udviklingsworkshops planlægges, udvikles og afholdes af DARE2, mens Lederforum og eventuelle medarbejdere har mulighed for at overvære udviklingsworkshops via tv-skærm i realtid og stille opklarende spørgsmål via moderator.

De samlede resultaterne fra de syv udviklingsworkshops vil i trin 2 blive brugt som grundlag for en kvantitativ undersøgelse, der skal kvalificere resultaterne fra trin 1. Det er i skrivende stund (og på baggrund af resultaterne fra de kvalitative udviklingsworkshops) ønske om at lave en segmenteringsanalyse, mens det endnu ikke afgjort om denne skal gennemføres på landsplan, inden for sektoren eller koncentreres til Cphbusiness. Denne beslutning tages gennem dialog med analyse- og rådgivningsvirksomheden Tranberg, der – sammen med DARE2 – ligeledes vil stå for udvikling, gennemførelse og analyse af undersøgelsen.

Den kvantitative analyse kan (afhængig af resultater) skabe grundlag for en yderligere både kvalitativ -og kvantitativ undersøgelse af de identificerede segmenter. Kvalitative analyseformer kan således her bidrage til opnå et mere dybdegående indblik i specifikke emner eller problemstillinger i relation til de enkelte segmenter, mens kvantitative analyseformer kan bidrage til kvalificering af de forskellige segmenter. Begge undersøgelser tænkes gennemført under konferencen ved små korte individuelle interviews og forskellige afstemninger, og vil blive planlagt, udviklet og gennemført at DARE2.

Ud over en analyse af de studerende og deres syn på det ideelle studieliv i fremtiden bygger projektet også på en kvalitativ undersøgelse af tendenser og udvikling inden for Disruption og Disruptive techologies i relation til uddannelse. Denne del af projektets empirigrundlag bygger på en kvalitativ tilgang. Det er her ikke tanken at lave lange dybdegående interviews, men at samle en bred videoportefølje af udsagn, perspektiveringer og refleksioner til belysning af genstandsfeltet. Videoporteføljen laves i regi af X-Lab og således bestå af eksperter og respondenter fra både Cphbusiness, erhvervsliv og studerende. Videoporteføljen samles løbende på en YouTube kanal både før, under og efter konferencen, og udgør samlet en videodokumentar, der belyser projektets genstandsfelt fra tre interessenters vinkel (studerende, erhvervsliv og Cphbusiness).

I Cphbusiness X-Lab skal der udvikles et Idékatalog med +10 ideer, som kan bruges til at skabe operationelle eksperimenter i Cphbusiness. Dette skaber grundlag for, at der efterfølgende kan udvikles forskellige eksperimenter, som skal køre over efteråret 2016. Der vil i den forbindelse ikke blive sat nogle faste procedurer eller metodekrav for eksperimenterne, og hvordan de skal dokumentere deres resultater. Alle eksperimenter skal kunne effektmåles, men metodetilgangen i de enkelte eksperimenter vil blive udviklet særskilt af deres eksperimenter og/eller gruppe

[1] Ledelse & Kommunikation er ikke repræsenteret i undersøgelsen, da de studerende her udgør en anden type studerende og målgruppe.

Overordnet er det planen, at alle projektaktiviteter i Cphbusiness for fremtiden vil blive dokumenteret og i det omfang indhold og form ligger op til det, vil blive fulgt op med artikler, billeder, video, posts’ på sociale medier osv.

Internt i Cphbusiness er det planen, at:

• eksisterende og ny viden i feltet distribueres offline og online til relevante målgrupper på Cphbusiness. Det kan ske via posters, på intranettet, nyhedsbreve og/eller via den planlagte videnshub.
• der udvikles en online videnhub, der samler eksisterende viden om Disruption og Disruptive Technologies. Dette både på generelt plan, men også specifikt koncentreret om vores syv programområder.
• der oprettes en YouTube-kanal, hvor der løbende lægges korte videoer, der omhandler Disruption og Disruptive Technologies i uddannelseskontekst. Samtidig er det tanken, at man på denne YouTube-kanal løbende kan følge arbejdet i X-Lab
• der oprettes en blog, website, Facebook eller lign., hvor projektet kan følges i realtid via fx #-tags, billeder, videoer, kommentarer osv.
• alle medarbejdere på Cphbusiness (og alle studerende) inviteres med til konferencen.

Eksternt er det planen, at:

• skabe opmærksomhed (PR) på projektets genstandsfelt og resultater i forbindelse med konferencen 6. oktober 2016.
• der oprettes en blog, website, Facebook eller lign., hvor projektet kan følges i realtid via fx #-tags, billeder, videoer, kommentarer osv.
• åben adgang til videnhub og YouTube-kanal