Projektet undersøger Hydac’s tillidsbaserede ledelsesstruktur, dens fordele og ulemper. Formålet er at undersøge den positive og negative påvirkning en tillidsbaseret ledelsespraksis har på muliggørelse af selvledelse.
Projektet undersøger tillid som en del af begrebet selvledelse. Projektets resultat kan bruges til udvikling af nye ledelses- og merkantile valgfag i Dania, og læner sig op ad en samfundsdiskurs med mindre bureaukrati, selvbestemmelse, autonomi og flexibilitet i arbejdet. Dette understøttet af en mangel på arbejdskraft, et lavt medarbejderengagement og behov for hurtige omstillinger. Senest kan nævnes ældrereform 2024 med selvstyrende teams i hjemmeplejen, frisættelse af folkeskoler i Esbjerg kommune 2025 og sygeplejerskers indflydelse på eget valgskema 2025.
Forskningsspørgsmål:
Hvordan understøtter en tillidsbaseret ledelsesform selvledelse i små danske industrivirksomheder under 50 ansatte?
- Hvordan understøtter ledelsens filosofi om tillidsbaseret ledelse udviklingen af selvledelse?
- Hvilke strukturelle valg kan ledelsen træffe for at opbygge og vedligeholde en høj grad af tillid?
- Hvordan arbejdes der aktivt med begrebet tillid i virksomheden, og hvilke mekanismer svækker og styrker det?
- Hvilke eksterne reguleringer kan begrænse eller understøtte en tillidsbaseret ledelse?
- Hvilke paradokser opstår i spændingsfeltet mellem selvledelse og tillidsbaseret ledelse?
Der indgår to udenlandsture til samarbejdende uddannelsesinstitutioner, hvor vi præsenterer og diskuterer selvledelse i Danmark, og får internationale perspektiver med. Windesheim (Nederlandene) og Handong (Sydkorea) har udvist interesse samt et besøg ved virksomheden Cowi, Dansk Erhverv, Hydac i Seoul og Buurtzorg. Sydkorea er interessant land som en modpol til selvledelse, fordi begrebet er næsten ukendt i Korea, dog med tråde til selvledelse af tre grunde 1). Der er en høj grad af tillid i virksomheder, som er præmis for selvledelse, 2). De unge vil ikke arbejde under samme vilkår som tidligere generationer, 3). Koreanske indgår i sociale relationer med deres kolleger. Formålet med Korea som modpol er, at trods kulturforskelle, er der sammenlignelige faktorer med selvledelse af høj grad af tillid og socialisering på arbejdet. Der er aftalt diskussion om begrebet selvledelse i koreansk perspektiv med Handong og Hanyang universitet i Sydkorea. Buurtzorg i Holland er interessant fordi de har inspireret grene af det danske sundhedsvæsen i selvstyrende teams fx ældreformen 2024 og Horsens, Silkeborg sygehuse.
