Hop til indhold

Greenwork

Projektet indeholder udvikling, implementering og test af to konkrete entreprenørielle læringsaktiviteter, der træner de studerendes bæredygtighedskompetencer.

Fonden for Entreprenørskab støtter EAAA med ressourcer til projektet EDUGreen, hvor vi vil fremme uddannelse i bæredygtig udvikling gennem rammer, vejledninger og anvisninger til aktiviteter, målrettet undervisere på EAAA. EDUGreen muliggør entrepreneurielle læringsforløb og en pædagogik, der kan uddanne i og styrke vores studerendes bæredygtighedskompetencer, så de kan blive forandringsagenter for en bæredygtig fremtid.

Hvor EDUGreen projektet fastlægger rammen for udvikling af bæredygtighedskompetencer, vil GreenWork projektet indeholde udvikling og konkretisering, implementering og test af to konkrete entreprenørielle læringsaktiviteter, der træner de studerendes bæredygtighedskompetencer. De to aktiviteter er: 1) Hackaton i en relevant, tilpasset udgave og 2) Sommerskole. Begge aktiviteter bliver med udgangspunkt i bæredygtighedsproblemstillinger, involverer mange deltagende studerende og undervisere samt eksterne partnere fra Aarhus Kommune, virksomheder og undervisere og studerende fra internationale videregående uddannelsesinstitutioner. Det er aktiviteter, som efter testen, kan gentages på EAAA år efter år med flere og flere involverede studerende og undervisere. Det er kompetenceudvikling for undervisere, som kan trænes i at facilitere entreprenørielle processer og aktiviteter, der fremmer de studerendes bæredygtigheds- og entreprenørielle kompetencer. Vi udvikler derigennem næste generation af undervisere, der gerne vil arbejde med det entreprenørielle mindset i tråd med EAAAs nye operationelle entreprenørskabsstrategi, Handlekraft.

 

Vælg et tema eller søg efter projekter