Hop til indhold

Industri 4.0 for små og mellemstore virksomheder

Industri 4.0 er noget vi ser ind i lige nu. Det er integrationen mellem den digitale verden og den fysiske produktion. Er danske SMV’er rustet til dette?

Industri 4.0 indikerer, at virksomheder går fra en automatisering af produktionen til en digitalisering af produktionen. Gennem bl.a. integration af produktions- og servicenetværk i form af fx CRMsystemer samt ordresystemer ml. indkøber og leverandør sker der med implementeringen af højteknologiske sensorer en integration mellem den digitale verden og den fysiske produktion. Målrettede investeringer muliggør samtænkende systemer på tværs af det indgående til det udgående led i værdikæden. Hermed gives virksomhederne mulighed for at optimere processerne, mens grundlaget for intelligente fabrikker etableres. Industri 4.0-tankegangen hviler på udviklingen inden for bl.a. Big Data samt Internet of Things, som har fundet sted gennem den sidste årrække. I Danmark har den tidligere regering peget på, at man skal arbejde på afdække mulighederne ved Industri 4.0. Ligeledes har Teknologisk Institut analyseret, i samarbejde med World Economic Forum, hvilke implikationer en øget digitalisering i produktionen kan få for både arbejdsmarkedet generelt og for den enkelte virksomhed. Transformationen er dermed ikke ny, men især i lyset af den globale pandemi, udsigten til flere epidemier samt tendensen til protektionisme, får fleksibilitet, lokal produktion, købs- og salgsrelationer samt serviceniveauet implikationer for den enkelte SMV. 

Vælg et tema eller søg efter projekter