Projektet undersøger klimaregnskab på bedriftsniveau og grøn omstilling af jordbruget.
Danmark er et af de mest intensivt dyrkede lande i Europa, og, som alle andre brancher, står det danske landbrug over for at skulle reducere klimaftrykket fra deres aktiviteter. For at skabe overblik over klimagasudledningen, udarbejdes klimaregnskaber med hensyn på at identificere og kvantificere kilder til udledning. I den nyligt indgåede landbrugsaftale er der indgået et bindende reduktionsmål for land – og skovbrugssektoren på 55-65% i 2030 i forhold til 1990. Dette svarer til et reduktionsmål på 6,1-8,0 mio.t. CO2-ækvivalenter. Landbrugsaftalen satser mod at reducere drivhusgasudledningerne med op til 7,4 mio.t. i 2030. Af de 7,4 mio.t., er 0,5 mio.t. allerede besluttede, men endnu ikke udførte, tiltag og 1,9 mio.t. forventes sikret gennem nyligt fremsatte initiativer. De sidste 5,0 mio.t. er der for nuværende ingen konkrete værktøjer til, men der satses på at udvikling af nye teknologier og virkemidler vil kunne nedbringe udledningen fra landbruget.
For landbrugets vedkommende, er udledningen forårsaget af både naturlige (biotiske og abiotiske) processer såvel som menneskelige aktiviteter, der alle påvirker graden af klimagasudledning. På trods af, at den samlede udledning for landbruget kendes på nationalt plan, er beregning af klimagasudledning på bedriftsniveau først for nylig blevet tilgængelig. SEGES har udviklet et værktøj, ESGreentool, der på baggrund af bedriftsspecifikke data estimerer klimagasudledning af den enkelte bedrift. Én ting er dog estimere udledningen fra en given aktivitet, en anden ting er at gøre noget ved den – der er i dag kun et begrænset antal værktøjer til at reducere landbrugets klimagasudledning. Projektet vil undersøge:
- Hvad er de overordnede retningslinjer for klimaregnskab for jordbrugssektoren?
- Hvilken viden, som ikke allerede findes, giver et klimaregnskab på bedriftsniveau?
- Hvilke udfordringer er der i implementering af klimavirkemidler i landbruget?
- Hvordan ser centrale aktører i landbrugssektoren perspektiver i klimaregnskab på bedriftsniveau?