Ledelse af unge er for mange ledere en udfordring. Hvordan fastholder man unge medarbejdere? Hvordan skal de ledes for at sikre en effektiv arbejdsindsats? Hvordan får man som leder bragt de unges potentiale i spil?
I perioden januar – september 2016 gennemførte Cphbusiness et forskningsprojekt (Ledelse af unge 1.0)., faciliterede en workshop på CFL og havde efterfølgende en tæt dialog med erhvervslivet. Resultatet var, at unge havde brug for anerkendelse, relationer og feedback. (jf. Helder et al. Rapport, september 2016). Ikke i sig selv revolutionerende nyt. Men resultaterne tydede på, at unge og deres lederne havde forskellige opfattelser af disse begreber. Det interessant ved projektet var at unge er formet af andre relationsmønstre og har en forventning om kontinuerlig feedback, hvilket betød, at deres behov for anerkendelse er anderledes end lederes. Dette projektet er Ledelse af unge version 2.0 og går i dybden med anerkendelsefor unge og for ledere og hvordan påvirker det den unges trivsel og arbejdsindsats. Hvilken diskrepans er der? Hvilken betydning har det for den unge og lederen i deres kommunikation?
Særligt har projektet til formål at belyse, hvordan ledere med ansvar for unge med korte merkantile uddannelser i arbejdsrelationen kan arbejde med anerkendelse for derigennem at skabe bedre resultater gennem deres medarbejdere.
Projektet vil fokusere på ledelse af unge i aldersgruppen 18-28 med korte merkantile uddannelser for at belyse, hvilke forståelsesmønstrer, der ligger i begrebet anerkendelse. Her vil projektet forholde sig til forståelsesmønstrene ved unge og forståelsesmønstrene for ledere af unge.
Dette projekt vil have fokus på den unge, der har været maksimalt 1,5 år på arbejdsmarkedet. Netop denne gruppe er interessante, da unges forventninger om anerkendelse møder virkeligheden. I mødet med virkeligheden bliver de unges forventninger og holdninger til anerkendelse tydelige. De unge har nået at have relation til en leder og har stadig deres forestillinger om ledelse og anerkendelse i frisk hukommelse.
Undersøgelsen er metodisk designet som et socialt konstruktivistisk kvalitativt studie med brug af eksplorativ metode. Med en åben spørgeramme vil respondenternes narrative perspektiv af anerkendelse blive tydeligt. Interviewer tilstræber størst mulig neutralitet i undersøgelsessituationen. Ved at bruge en narrativ ramme forsøges, der at åbne muligheden for, at den enkelte respondent gå i dybden med fortællinger, oplevelser med anerkendelse. Ligeledes vil interviewers memoer indgå som en del af datagrundlaget. Denne rammesætning gør det muligt, at forstå respondentens grundlæggende holdning til og behov for anerkendelse. Der foretages 16 interview med unge og 16 interviews med deres ledere.
Resultatet er forhåbentlig en mere nuanceret forståelse for anerkendelse mellem unge og ledere. Det vil formodentlig tilvejebringe ny viden i form af identificereingen af den diskrepans, der kan være i forståelsen af anerkendelse ved hhv. unge og ledere af unge. Resultatet ønskes omsat til et værktøj ledere af unge kan bruge i deres daglige arbejde med den unge. Den viden er nødvendig for at sikre formålet for analysen; at skabe værdi for erhvervslivet i spørgsmålet om ledelse af unge.
Resultatet vil blive formidlet gennem en forskningsrapport og artikler.
Det problemorienterede arbejde i projekterne har fokus på at udvikle kompetencer hos de studerende, som kan anvendes i praktik og efterfølgende jobs. Det, de studerende skal lære, prioriteres således ud fra, hvad der kan anvendes direkte i erhvervet, naturligvis indenfor studieordningernes rammer.
Projektforløbet har udover de strukturelle ændringer i høj grad været båret af eksperimenter i vores undervisningsteams.
De vedlagte videoer er fra en dag, hvor vi fortalte hinanden historierne om vores nye arbejdsform. Disse kan forhåbentlig gennem deres forskellighed og bredde give indblik i vores pædagogiske omstilling.
Hvorfor gør vi det?
• For at skabe læring og erhvervskompetencer
• For at skabe større læringsaktivitet og mindre frafald
