Der er både teoretisk og praktisk et stort behov for at udvikle potentialet i projektarbejdsformen samt de tilhørende ledelsesredskaberne på flere måder i forhold til de reelle og praktiske problemer, som SMV’erne sidder med, både når der arbejdes internt med omstillingsparatheden i organisationen samt eksternt – nationalt og internationalt – med partnere, underleverandører osv.
En ny tradition inden for project management – Rethinking Project Management (Svejvig, kap. 3 i Pries-Heje, 2013, blandt mange andere) – har sat fokus på netop disse spørgsmål. Potentialet i projektarbejdsformen for SMV’erne er stadig et ret uudforsket område, når fokus flyttes væk fra “complience with standards” til at se på, hvordan projektarbejdsformen i praksis bedst – og mest fleksibelt – kan bringes til at fungere for SMV’erne i situerede og kontekstafhængige miljøer.
Det er således mulighederne for nytænkning og nyudvikling – “projekt som proces” eller “projekt som praksis” – sammen med behovet for yderligere og opdateret empirisk forskning, der gør dette projekt til noget unikt og noget værdifuldt.
