Strategisk nytænkning og eksekvering i en “VUCA-world”!
Efter afslutningen af den kolde krig – sådan omkring begyndelsen af 1990’erne – begyndte det amerikanske militær at operere med VUCA i sine analyser. VUCA var – og er – i denne politisk analytiske sammenhæng et akronym for Volatility (flygtighed), Uncertainty (usikkerhed), Complexity (kompleksitet) and Ambiguity (flertydighed). Efter kollapset af Sovjet var verden – ifølge de militære analytikere – blevet meget vanskelige at overskue og orientere sig i samtidig med, at der typisk kom flere ligestillede og langt svagere argumenterede scenarier af deres analyser. Den nye verden var således ikke længere så let at forudse med de klassiske analytiske værktøjer.
Samme foruroligende udvikling kan i stigende grad konstateres omkring virksomhedernes strategiske arbejde og vilkår. VUCA-begrebet har vundet stor genklang i den internationale forretningsverden, fordi det sammenfatter de nye grundvilkår i vores globaliserede og digitaliserede samtid. Grundvilkår som organisationer og ledere må forholde sig til: Paradokser, pandemier, dilemmaer, kriser og krydspres, voldsomt stigende (forandrings)hastighed og hyper-kompleksitet (se f.eks. Stacey, Quinn & Cameron, Mintzberg, Majgaard, Lerborg). De velkendte og klassiske modellers, analysers og planers tid ser – i stigende grad – ud til ofte at være nærmest nyttesløse at gennemføre og ubrugelige i praksis. VUCA er ”the new normal”, og VUCA må derfor for alvor medtænkes og indtænkes i udøvelsen af strategisk ledelse.
Udgangspunktet for hele projektideen er således en grundlæggende undren og bekymring omkring strategi-fagets aktuelle teorianvendelse i forhold til praksis:
- Teoretisk – fra traditionel teori over Mintzberg, Weick, Whittington og Stacey til nu?
- Praktisk (teoretisk) – strategier bliver alt for ofte implementeret – se Holst-Mikkelsen (2008). Verden er grundlæggende forandret – imens ledernes strategiske tankesæt på mange måder har overlevet og trives, og
- Undervisning – de studerende oplever ikke, at lærebøgernes teori slår over i deres egne virksomheders praktiske strategi og implementering. Vi underviser måske ikke i “det i praksis brugbare” – der er sat spørgsmålstegn ved relevansen. Undervisernes traditionelle tankesæt, tekstbøger og pædagogik har måske overlevet i en virkelighed, der ikke findes så meget længere.
Der kan således konstateres store diskrepanser flere steder omkring strategi og faget strategisk ledelse. Det giver en del frustration, men også en ivrig refleksion og kritisk nysgerrighed i forhold til konteksten og en eventuel ny substans for strategi: Hvad er der egentlig gang i?
Projektet er således et kritisk og reflekteret tiltag til at gøre strategibegrebet og strategifaget mere relevant og praktisk brugbart i en kompleks og mere kaotisk verden her anno 2021. Det er projektets hypotese, at de grundlæggende strategiske vilkår har ændret sig radikalt, hvorfor strategifagets processer og værktøjer må tilpasses og/eller udvikles som modsvar til de nye forhold. Udtrykt i relation til “The Cynefin Framework” er faget på vej fra feltet “complicated” til felterne “complex and chaotic”. Skal faget klare transformationen, kræver det måske en “lille revolution” i måden at tænke og operere med strategi på?
De grundlæggende spørgsmål for FoU-projektet er således:
- Hvordan finder strategi som ledelsesbegreb anvendelse i en VUCA-verden. Hvad sker der i praksis, når strategibegrebet nødvendigvis eller tilfældigvis forvandles eller omdefineres i forhold til realiteterne og VUCA-konditionerne.
- Hvordan tilpasser danske organisationer sig strategisk til nutidens og fremtidens radikalt ændrede grundvilkår og forudsætninger for at bedrive effektiv og innovativ forretning.
Corona-krisen har giver VUCA-begrebet – og dette FoU-projekt – et stærkt momentum og trist aktualitet. Corona-krisen sætter VUCA-ledelse i en ny og ganske udfordrende kontekst:
- Ledelses-teoretiske kompetencer vil blive mindre værd, og ledelses-intentioner og handlinger vil blive mere værdsat og efterspurgt,
- Fremtidens ledelse kommer i langt højere grad til at omhandle (forholde sig til) det organisationseksterne. Vi skal tænke udad (udefra og ind). Det interne (må i stigende grad tilpasse sig) komme til senere,
- Disruptive innovation – og de kreative dekonstruktioner må indgå i alle strategers “mind-set”,
- Samfundets og organisationers sårbarhed og uforberedthed kommer til at forskyde opmærksomheden i ledelse til en langt større vægt på beredskab, sikkerhed og forebyggelse,
- Krisen viser, at ledelse kommer til at handle om eksperiment og læring,
- Kriser giver et fantastisk større rum for udvikling og innovation, så en lang række tiltag og egentlige problemløsninger vil vise sig. At mennesker bliver tvunget ud af deres daglige vaner og rutiner skaber grobund for en utrolig kreativitet,
- Vores største udfordring på kort og lang sigt er mangel på fantasi og mod, og
- VUCA-kompetencer er krævende og kræver intensiv træning og vedligehold. Ledelsesfaget vil højst sandsynligt udvikle sig til at blive mere elitært og mere centralistisk (behov for hurtige, koordinerede ændringer i organisationer).
Strategi har således vist sig ikke at være en videnskab, der producerer teorier og redskaber af blivende værdi, men derimod en artefakt fra en tidsalder, hvor alting gik langsommere og var mere forudsigeligt.
