Virksomheder oplever et stigende pres på bæredygtighed fra myndigheder (lovgivning), forbrugere, samt presse og interesseorganisationer. Klimakompensation markedsføres som en strategi over for interessenter og forbrugere for at formidle virksomhedens bæredygtighed. Artikler og forskning har indtil nu primært fokuseret på tekniske løsninger for klimakompensation, herunder beregninger for CO2 neutralitet og hvilke projekter og aktiviteter, der kan kompensere for CO2 udslip.
Spørgsmålet om hvordan forbrugerne og kunderne opfatter og reagerer på markedsføringen af klimakompensation, har ikke fået meget opmærksomhed, men er afgørende for hvordan virksomheder kan tilrettelægge og markedsføre deres klima kompensation.
Forskningsprojektet skal gennem forbruge kvalitative interviews belyse næste generation forbrugeres syn på klimakompensation og give input til. hvordan virksomheder kan markedsføre klimakompensation.
Forskningsspørgsmål / Problem formulering
Projektet skal frembringe indsigt i næste generation forbrugerens opfattelse af klima kompensation, og på det grundlag give indikationer på hvordan virksomheder kan markedsføre klimakompensation over for målgruppen.
- Hvilken viden har forbrugerne i målgruppen om klimakompensation?
- Hvilke forhold ved klimakompensation påvirker unge forbrugeres opfattelse af troværdighed?
- Hvilken betydning har klimakompensation for målgruppens valg af produkter og virksomheder?
- Hvilke ”trigger points” er relevante over for forbrugerne i markedsføring af klimakompensation